På bukkejagt igår fik jeg endnu engang bevis for at jagt er uforudsigelig, og at det er det jeg elsker.
Jeg var taget i skoven for at tage en aftenpürsch, men da jeg kom derned silede det ned med regn. Strategien var at liste op i det ene af tårnene med tag på, og herfra vente til regnen stoppede. Jeg nåede at blive gennemblødt inden jeg var på plads, for at konstatere at, sidelæns regn hjælper taget ikke mod ;-(
Godt våd bestemte jeg mig til at liste af og brygge en kop kaffe i tørvejr til regnen holdt op.
Da regnen lettede listede jeg tilbage i tårnet, og sad der optimistisk og ventede på pladsbukken, der var ansvarlig for de mange fejninger jeg havde set omkring skovkanten. Efter 10 minutter fik en rå fært af mig og gik smælende væk med sit lam. Hun havde ligget, ikke 10 meter fra stigen til tårnet jeg var listet op i !
Afsløret ! Nu tænkte jeg egentlig at sige det var det, det havde været en fin, men våd aften i skoven. Jeg bestemte mig for at pürsche hele vejen tilbage til bilen, og var lige kommet ned af tårnet da jeg ser bukken gå og esse på skovvejen i min retning. Han var ikke 40 meter væk. Det lykkedes at komme til skud med godt kuglefang, og han døde i knaldet. Nu hænger han i skuret, og skal parteres til grillen i eftermiddag.
En dejlig bonusafslutning på en våd aften ...
Comments